Affaldssortering

– vi er næsten helt klar..

Pr. 1. maj trådte den nye affaldsordning officielt i kraft i Favrskov Kommune og affaldssorteringen har selvfølgelig også taget sit indtog i Hadbjerg forsamlingshus. Til køkkenet har vi derfor indkøbt 4 nye affaldsspande og beholdere, så I som gæster kan sortere uden besvær.

Da det er forskelligt hvor meget og hvilken type affald man som gæst har mest af, er der ikke sat mærkater på spandende – man kan bruge dem som det passer bedst. Blot påhviler det lejer at de rengøres/tørres af, ved endt brug.

Vi håber meget, at du som bruger af huset, vil efterkomme regler for affaldssortering – som derhjemme – da forsamlingshuset bliver pålagt ekstra gebyr, hvis affaldet ikke er sorteret korrekt.

Aktuelt står affaldspandende lang muren, ved hjørnet mod Bavnehøjvej, og på sigt er der aftalt et fælles affaldsområde for Kanonskolen og forsamlingshuset, på det af de to stenbelagte områder mellem Nattergalevej og P-pladsen. Området bliver indhegnet og flisebelagt, med grønne planter på ydersiden.

På forhånd tak
Hadbjerg forsamlingshus